Book snart. Flere værelsestyper er udsolgte
Dagspris FRA KUN 720,- pr. pers.
💚 Læs her hvad Politiken skrev 💚
vilgurd trold

Familieferie i Nordjylland 2024?

Velkommen til

vilgurd logo

Familiecamp

Campen set gennem vores gæsters øjne på 30 sekunder

Forestil dig en ferie, hvor du kun behøves at dukke op. Hvor der allerede er arrangeret et væld af aktiviteter, så I aldrig behøver at kede jer, og hvor kokke sørger for at tilberede alle måltider med ordentlige, lokale råvarer.

Sådan en ferie er Vilgurd Familiecamp!
Og skulle du tvivle på, om det er noget for jer, så se bare hvad tidligere deltagere siger om det:

Det siger gæsterne om Vilgurd Familiecamp

Lyder det som en ferie for jer? Så læs blot videre…

Hvad skal vi lave?

Afspil video

Morgenerne starter med forskellige aktiviteter som yoga og morgengymnastik for store og små. 

I løbet af dagen kan I deltage i forskellige aktiviteter. Vi forventer at byde på klatring, bålhygge, bow combat, sanketure, kageværksted, Vilgurd-mesterskaberne i sandslot, tons i hallen, smykkeværksted, dans og meget mere. Et hold af dygtige aktivitetspiloter hjælper med at sætte sjove og gode aktiviteter i gang i løbet af dagen. Aktiviteterne bliver planlagt efter vejret, og efter hvad vores Aktivitetspiloter er gode til – derfor garanterer vi ikke, at vi udbyder alle aktiviteter i alle uger, – men det skal nok blive hyle-sjovt alligevel!

Familietid er et tidsrum på dagen, som er helt jeres eget. Her går I ikke glip af noget, og I kan bestemme, hvad I vil. Måske vil I bygge et stort sandslot ved stranden, spille kongespil i skyggen, ta’ en tur i Fårup Sommerland eller sidde med tæerne i græsset, mens ungerne leger med deres nye venner. Det giver tid til at snakke lidt med de nye naboer, mens I snupper en ekstra kop kaffe og lader feriestemningen brede sig.

Dagen slutter altid med Vilgurdtid. Samtidig med at vi serverer aftensmaden, begynder vores Aktivitetspiloter at finde kongespil, tegnepapir, perleplader, bolde, bålpander og meget andet godt frem. Så mens forældrene nyder aftensmaden, er der Aktivitetspiloter, der sætter gang i hyggen. Nogle aftener laver vi også aktiviteter for de voksne – ølsmagningen plejer at være et hit! Dagen rundes altså af i godt selskab.

Aktiviteterne er målrettet børn mellem 5 og 15, forældre og bedsteforældre. Der er gode muligheder for, at alle aldersgrupper kan lave noget sammen og hver for sig.

En typisk dag på Vilgurd Familiecamp

7.00: Morgenyoga for voksne 

7 – 8: Earlybird morgenmad

7.30: Morgenyoga for store og små

8 – 9: Morgenmad

9 – 12: Familietid

12 – 13 : Frokost

14 – 17: Aktiviteter for store og små

18 – 19.30 : Aftensmad

18 – 21: Vilgurdtid

Mød personalet

På Vilgurd Familiecamp møder I et hold mennesker, der har evner og lyst til at skabe en sommerstemning, der er værd at rejse efter. 

Herunder kan I se hvem, der allerede har sagt ja til være med til at gøre jeres ferie på Vilgurd Familiecamp helt vildt god! Der kommer flere til, jo tættere vi kommer på sommer.

Ret til ændringer i personalet forbeholdes.

Emil R, aktivitetspilot

Gående igennem det vidunderlige sneklædte Aarhus, er tankerne rettet mod de gode minder, som jeg fik sidste år på Vilgurd Familiecamp. Heldigvis behøver jeg ikke længere blot at tænke tilbage på minderne, men derimod kan jeg se frem til de nye oplevelser, eftersom jeg igen skal være en del af Vilgurd-holdet.

Jeg er en krudtugle med højt humør og masser af gejst, hvilket kommer til udtryk i diverse aktiviteter. Alligevel nyder jeg også tiden, hvor der er plads til at tage det med ro, og snakke med store som små om alt fra Danmarks medaljejagt ved OL eller gårsdagens præstationer ved høvdingeboldkampen.

Jeppe, aktivitetspilot

Som man kan se på min beskidte hånd, så bliver mine hænder brugt til håndværk. Jeg er 24 år gammel og i lære som møbelsnedker, jeg elsker at bruge min krop til alle former for fysisk aktivitet. I de sidste par år har jeg rejst en hel masse rundt og beskæftiget mig med en masse forskellige erhverv. B.la. cocktailbartender i Japan og pizzachef på Trevarefabrikken i Lofoten.

 

Laura, aktivitetsleder

Hep hey! Jeg er en 25-årig eventyrlysten, legesyg, gør-det-selv-kvinde, med masser af sjove ting i bagagen, som jeg elsker at dele ud af. Jeg er uddannet matros på Skoleskibet Danmark og har efterfølgende arbejdet til søs i de caribiske farvande. Hertil kan nævnes, at jeg har krydset Atlanterhavet for sejl hele 3 gange! 

 
Jeg brænder for at skabe ting med hænderne. Alt fra strikning, pileflet og syning til snedkeri, skindgarvning og keramik – jeg kan slet ikke få nok! Jeg elsker at kaste mig ud i store, vilde projekter.
 
Senest har jeg kastet mig over medicinuddannelsen – Jeg synes kroppen er for vild! For at pleje kroppen (og sjælen) er jeg derfor altid klar på en badetur i det fri, en sanketur i det grønne, en morgendansefest og alt leg der fører til grin og latter.

Marie B, aktivitetspilot

“Min helt store passion er at stå i et køkken og trylle kager frem. Jeg har så længe jeg kan huske, altid interesseret mig for mad og kage. Det er blevet til flere praktikophold på restauranter og ved bagere, herunder et ophold i Schweiz samt et ophold på Suhrs Højskole. Nu underviser jeg, arbejder som dessertkok, leverer kage til bryllupper mm. og er en del af Vilgurd teamet. 

I kommer derfor både til at finde mig i køkkenet, hvor jeg laver aftenens desserter, men også på kageværkstedet hvor jeg deler ud af min erfaring.” 

Sofie, aktivitetspilot

Jeg hedder Sofie, og jeg er 19 år gammel. Noget af det bedste, jeg ved, er at hoppe i Fjällräven-bukser, tænde et bål og så lave et helt perfekt snobrød, – for glad for mad er jeg også. Jeg bruger meget af min tid på at lave teater, tegne, plukke blomster og klatre. Og så elsker jeg gemmeleg! 

Marie K, aktivitetspilot

“Hejsaa! Indtil jeg var 18, var det balletten, som fyldte ‘næsten’ alt. Lige siden har jeg elsket at være aktiv. Nu er jeg 23 år. De sidste tre år har jeg brugt i min backpack, rejst syd/mellem Amerika rundt, arbejdet i Australien og uddannet mig til yogainstruktør i Indien. I skrivende stund befinder jeg mig på Sri Lanka, hvor jeg fylder hverdagen ud med surfing og med at undervise i yoga.

Når ikke jeg rejser eller arbejder, elsker jeg at fordybe mig i kreative projekter, sy, lave smykker, hækle – bruge tid med familien og være i naturen.

Lasse, aktivitetspilot

Jeg er fiskeren af flokken. Over to omgange i mit liv, har jeg begivet mig ud på de store have for at smage lidt på det salte liv. Det har plantet en interesse i mit liv som handler om, hvordan vi bruger disse råvarer i det næste led i kæden, nemlig i køkkenet.  Jeg har arbejdet på restauranten La Banchina i københavn, udover det, har jeg snuset til det japanske køkken i min rejse derover (Hvor jeppes og min søster bor), med stor interesse. I øjeblikket studerer jeg på slow-food universitet Unisg, i Pollenzo i Nord-Italien. Her vil jeg bruge det næste år af mit liv for at lærer, hvordan vi på bedst mulig vis befinder os i denne (gastronomiske) verden. 

Og som så mange andre sømænd, elsker jeg en god fortælling!

Emil, aktivitetspilot

Hej med jer, jeg hedder Emil, er 21 år gammel og kan altid kendes på kasketten.
Jeg elsker at nørde og og lære om folks interesser, og så synes jeg at alting der er lidt teknisk er spændende. Jeg elsker at være aktiv og går meget op i triatlon, som jeg dyrker en hel del. Derudover elsker jeg at rejse og oplev noget. 
Jeg har de sidste par år arbejdet med børn lige fra 1 til 16 år, og synes altid det er en fornøjelse at tumle rundt, spille fodbold, lege og lave sjove ting.
Jeg glæder mig til at sige hej til jer til sommer!

Oliver, kok

Det er mig der skal hjælpe med til at vi får lavet noget lækkert mad ud af sommerens dejlige råvarer og det glæder jeg mig virkelig til. Med mere en 10 år erfaring bag gryderne elsker jeg at inspirere til nye smags oplevelser og mere madmod hos børn i alle aldre. Når jeg selv syntes der skal hygges med madlavningen, tænder jeg bål, bager fladbrød, laver mad i en gryde og nyder bare at spise under åben himmel.

Derudover arbejder jeg med bæredygtig madlavning, så der er mulighed for at få tips og trixs med til hvordan og hvad man kan spise uden man syntes man mangler noget.

Når den ikke står på arbejde drøner jeg gerne rundt i skoven eller hopper i den lokale sø…..

Maria, Vilgurds mor

“Jeg hedder Maria og jeg er Gift med Uffe. Sammen har vi 3 dejlige drenge og en lille trold i familien. Vi nyder at være en del af Vilgurdholdet og glæder os næsten hele året til, at det igen bliver Vilgurdtid. Når det ikke er sommer, arbejder jeg som pædagog i en specialbørnehave. Når jeg har fri elsker jeg at tage familien med på svampejagt i skoven og når vi er på tur, kigger vi altid forbi Vilgurds hule for at se om han er hjemme…. På campen vil I møde mig mange steder. Jeg løser store og små problemer – så skal I bruge et plaster, en perleplade eller mangler I en pære til natlampen, så kommer I bare forbi mig. Jeg er klar til at hjælpe jer!”

Uffe, campboss

Jeg er manden bag Vilgurd. Jeg har over 20 års erfaring med at lave mad og skabe gode oplevelser på alt fra gourmetrestauranter til efterskoler. Jeg er kompromisløs og har en kreativitet, der kan mærkes, når du smager maden og møder de råvarer, jeg nøje har udvalgt fra de lokale producenter. Jeg lægger vægt på, at det er rart at være, der hvor jeg er, og så er jeg god til at få børn (og voksne) til at prøve nye retter og råvarer.

 

Hvad skal vi spise?

Maden er vigtig på Vilgurd Familiecamp – vi gør os umage. Vi går efter at give gode smagsoplevelser gennem vores håndværk, vores valg af råvarer og vores erfaring med at lave enkel og velsmagende mad til store og små.

Maden bliver lavet af dygtige mennesker, der går op i råvarer og smag,  – derfor starter vi også indkøbet med en masse lokale råvarer fra Nordjylland. Af de råvarer, vi ikke køber lokalt, køber vi – efter vægt – mindst 90 % økologiske varer.

Vi laver også vegetarmad til alle måltider. Hvis I har allergier eller andre hensyn, der skal tages i jeres familie, så skriv til [email protected], så har vi også dejlig mad klar til jer, når I kommer.

Morgenmaden er delt op i 2 heat. 1. heat er kold og varm skemad for de, der er morgenfriske. I 2. heat bliver skemaden suppleret af friskbagt surdejsbrød, hjemmelavede marmelader, lækre oste, juice + det vi finder på fra dag til dag.

Når det er frokosttid, er der ingen regler. Vi laver små og store retter med udgangspunkt i, hvad vores stærke hold af leverandører kan tilbyde. Måske er det buffet, måske serverer vi også på en tallerken. Vi lover, det bliver lækkert, ligegyldigt hvor vi ender.

Til aftensmaden serverer vi altid en vegetarisk ret ved siden af en ret, der har rødder i de danske badehotellers madtradition. Klassiske danske retter som grydestegt kylling med agurkesalat og rabarberkompot, stegt rødspætte med persillesovs og nye kartofler kommer til at stå side om side med små burgere fyldt med blomkålsnuggets og en svamperisotto toppet med lokalt sommergrønt. I kan vælge det ene, det andet eller begge dele.

Børn har efter vores mening også fortjent at blive udsat for velsmagende mad lavet af gode råvarer. Derfor gør vi os umage. Maden er håndlavet, og den kan spises af både børn og voksne med velbehag. Hvis I har lyst til at prøve, om I, sammen med vores mad, kan gøre ungerne mere madmodige; så har vi et spil, som vi kalder ”Vilgurds Madmod”, – hvis ungerne smager 25 nye ting, i løbet af Familiecampen, så giver vi en lækker is.

Frugt, grønt, kaffe, the og koldt vand er frit tilgængeligt hele dagen.

Det er tilladt selv at medbringe drikkevarer, – alternativt kan der også købes et udvalg af lækre økologiske drikkevarer til rimelige priser.

Bæredygtighed fylder også meget i Vilgurds Køkken. Vi har defineret, hvad bæredygtighed er i vores køkken; Flere lokale sæsonprodukter, mere økologi, lækre retter uden kød og færre engangsartikler.

Vi er omhyggelige i vores valg af leverandører. Derfor indgår vi i et samarbejde, hvor vi sammen kan minimere madspild, sikre gode råvarer og have en bæredygtig drift af vores landbrugsjord – også økonomisk. Vi starter altid med udgangspunkt i sommerens lækre grøntsager og arbejder os hen mod den ret, vi gerne vil servere. Sæsonen og udbuddet af lokale varer bestemmer, hvilken retning vores menuer går – det er bedst, det er billigst og det er mega bæredygtigt!

Vi køber en masse lokale råvarer fra Nordjylland – I kan læse om dem herunder. Af de råvarer vi ikke køber lokalt, køber vi efter vægt, – mindst 90% økologiske varer.

Hvad koster det?

Booking

For at sikre jer en plads på Vilgurds Familiecamp i Nordjylland 2024, skal I blot booke et værelse herunder.

Dagspris FRA KUN 720 kr pr. pers.

Prisen er inklusiv alle aktiviteter, mad og 5 overnatninger i eget værelse med eget bad og toilet.

Vilgurdværelse: 1-2 personer
Vesterhavsværelse: 3-5 personer

Uge 28

Ankomst: søndag d. 7. juli kl. 13 – 15
Tjek ud fredag d. 12. juli kl. 12.

OBS! KUN 1 Vilgurdværelse og 4 Vesterhavsværelser tilbage

Uge 29

Ankomst: søndag d. 14. juli kl. 13 – 15
Tjek ud fredag d. 19. juli kl. 12.

OBS! KUN 1 Vilgurdværelse og 1 Vesterhavsværelse tilbage

Uge 30

Ankomst: søndag d. 21. juli kl. 13 – 15
Tjek ud fredag d. 26. juli kl. 12.

OBS! Udsolgt

Tilkøb

Bæredygtighed er et centralt omdrejningspunkt for Vilgurd. Derfor vil vi gerne opfordre til og hjælpe med at gøre transporten til vores familiecamp så grøn så mulig. Den eksisterende offentlige transport til campen i Ingstrup kan være ret bøvlet med flere skift, og derfor har vi startet VilgurdXpressen, en bus der kører direkte mellem Aalborg Banegård og Vilgurd Familiecamp både til og fra årets camp.

Afgangstider:

13.30 fra Aalborg på ankomstsøndagen (passer med lyntoget fra København med ankomst 13.06)

11.20 Fra Ingstrup på afrejsefredagen  (passer med lyntoget mod København med afgang 12.50)

I tilfælde af ændringer i køreplanen for lyntogene bliver afgangs/ankomsttiden på VilgurdXpressen justeret tilsvarende.

Hvor ligger Vilgurd Familiecamp?

Vilgurd Familiecamp bliver afholdt i hjertet af det Nordjyske sommerland tæt på Grønhøj Strand – midt i mellem Blokhus og Løkken.

Vi har fundet en perle i Ingstrup – en supervelholdt og nyrenoveret efterskole, der blandt andet byder på 48 dejlige værelser – alle med eget bad og toilet.

Familiecampen bliver afholdt midt i naturskønne omgivelser kun 800m fra Vesterhavet og en af Nordeuropas allerfineste strande. Havet, stranden, klitterne og den omkringliggende natur er med til at skabe unikke rammer for en familieferie i Nordjylland – fyldt med hyggelige aktiviteter for store og små.

I løbet af Vilgurd Familiecamp har I adgang til alle de fede faciliteter – fitnessområde,  beachvolleybaner, 16 m højt klatretårn, hal, fodboldbane, streetbasket, løbebane + alt det løse.

FAQ (eller Ofte stillede spørgsmål)

FAQ – eller “Ofte stillede spørgsmål” – er vores svar på de mange spørgsmål, der kan opstå, når I booker jeres ferie.

Der er sommerferievenner til alle! Gennemsnitsalderen svinger lidt fra uge til uge og fra år til år.  Vores erfaring er at alder ikke er så vigtigt under campen for der er børn nok der har lyst til at lave noget sjovt sammen. Nogle børn leger op og andre ned og der er venner nok til alle

Et barn koster fra 2.995 kr., og en voksen koster fra 4.555 kr. inklusiv  5 overnatninger, lækker mad og en masse spændende aktiviteter. Man kan også sige at det koster fra 720 kr. pr. person pr. døgn inklusive alt det der er i programmet. Find det eller de værelser, der passer til jer, og så kan I se den præcise pris for jeres sommerferie.

Børn skal være fyldt 4 år senest juli 2024 for at deltage i Vilgurd Familiecamp. Vi laver enkelte dispensationer – tag kontakt hvis I har spørgsmål. 

Hvis man er fyldt 18 år, når campen starter, så skal man betale voksenpris.

Det korte svar er ja – skriv til [email protected], så finder vi helt sikkert en løsning.

Nej – vi har dyner klar til alle. Du kan selv tage sengetøj og håndklæder med eller bestille en linnedpakke, sammen med dit værelse.

Vilgurd Familiecamp 2024 foregår i ugerne 28, 29 og 30

Vi skal bo i Ingstrup i Nordjylland. Adressen er: Kettrupvej 121, 9480 Løkken (800 meter fra Vesterhavet)

Ja! Tag lyntoget til Aalborg og gå direkte ombord på VildgurdXpressen. Det koster 100 pr. person t/r  Aalborg – Ingstrup. Nemmere bliver det ikke at lade bilen stå. Læs mere om afgangstider mv. under priser og booking.

Det må I hjertens gerne! Bedsteforældre er mere end almindeligt velkommen. Alene med jeres børnebørn eller på en hyggelig sommerferie for 3 generationer.

Vi kan desværre ikke tilbyde, at I kan medbringe jeres søde hund….

Vi råder desværre ikke over en ladestander og derfor kan I ikke oplade elbiler hos os. Men der er kun 1 km. til en ladestander.

Vilgurd Familiecamp bygger på mange af de samme principper som familiehøjskolerne. Vi er adskiller os dog også på visse områder. Du kan læse mere om det i vores skriv “Familiehøjskole med frihed

Ja da! Det kan du her: Venteliste

På Vilgurd kommer I aldrig til at kede jer. Det sørger vores aktivitetspiloter for.

Skulle I alligevel have lyst til at begive jer ud, kan I finde inspiration her: Oplevelser i Nordjylland

Hvor kommer råvarerne fra?

Naturbruget Tranum

Naturbruget er drevet af Pia og Flemming og ligger på kanten af Fosdalen mellem hav og fjord. Det er en økologisk grøntsagsproduktion på 10 hektar, og hvis I kommer forbi, er der også en grøntsagsbod, der kan tage pusten fra enhver turist.

Orkidégården i Tornby

Orkidegården er drevet af Dorte og er placeret et stenkast fra Vesterhavet, tæt på Tornby Klitplantage. Produktionen er pesticidfri, og der produceres på ca. 2 hektar. Dorte leverer kun til engroskunder, og det er vores held, for så kan vi servere knivskarpe lokale grøntsager for vores gæster.

Lophave Hereford i Lønstrup

Lophave er en af de ældste gårde i Vennebjerg lidt uden for Lønstrup. Gården, der har været i familiens eje siden 1869, huser en stor økologisk Hereford besætning samt en gårdbutik, hvorfra der sælges Hereford kød og pålægsvarer. På gården kan I møde Martin, der er 6. generation på Lophave – det er en tur værd.

Ingstrup Mejeri

Ingstrup Mejeri er et af Danmarks mindste ostemejerier, og det har de det godt med. 1 km fra vores camp kan I selv besøge deres mejeriudsalg. Her skal tingene ikke jages igennem med ekspresfart, men laves med omhu og kærlighed. Vi køber den lokale smør og ost.

Glad Gris

Glad Gris ligger på kanten af Store Vildmose og driver et landbrug, hvor de glade grise lever et naturligt liv på friland – 365 dage om året. De er født og opvokset i det fri, med adgang til sølehuller, læ, skygge og rig plads at boltre sig på. Glad Gris leverer charcuteri og fersk gris i topklasse.

Alstrup Organic

Alstrup Organic Kyllingerne opdrættes med fri adgang til skoven, efter de er blevet
fire uger gamle. Deres stald ligger lige ud til skoven og tæt på gårdens
lille vindmølle, som indtil videre har kunnet producere alt den strøm, der bruges til at producere nogle af de bedste kyllinger i verden.

DeBa Seafood

DeBa Seafood – Vores fiskemand hedder Dennis, og han har uhyggelig mange års erfaring i frisk fisk. Kvaliteten er i orden, og fisken kommer fra Hirtshals. Hvis I vil på en familietur, så kan vi anbefale at tage et smut forbi Hirtshals og nyde stemningen i en af Danmarks mest aktive havne.

Bøgebæk Økologi i Tårs

Bøgebæk Økologi ved Tårs – i hjertet af Vendsyssel – har været slægtsgård i over 100 år, og siden 1997 har gården været økologisk. Lækre æg er det, vi køber mest – men gården har også 45 jersey malkekøer og et stort drivhus med økologisk dyrkede tomater, chili og peberfrugt.

Indkøbskurv Have a coupon ?
vilgurd trold

Giv en julegave til de udsatte

Booker du plads på Vilgurd Familiecamp 2024 i december, donerer vi 100 kr. pr. person til Café Parasollen i Aalborg og deres arbejde med hjemløse og udsatte