Bestil trygt i dag – gratis afbestilling indtil 1/5 2024
Dagspris FRA KUN 720,- pr. pers.
💚 Læs her hvad Politiken skrev 💚

Om Vilgurd

Vilgurd er bæredygtige oplevelser for store og små. Oplevelsen er omdrejningspunktet. Ligegyldigt hvor du møder Vilgurd, er vores mål at skabe et sted, der er rart at være, og hvor råvarer og måltidet er et bærende element. Vi satser på at lave pop-up-oplevelser i lokaler og på steder, der normalt ligger stille i de perioder, hvor vi skaber nyt liv. Så slipper vi for at bygge nyt, hver gang vi får en god ide – og kan i stedet bidrage til at skabe bedre økonomiske forudsætninger for vores værter. Vilgurds personale er håndplukket blandt de allerbedste venner af huset. Vi lægger vægt på, at vores personale er dygtige, kan noget særligt og har lyst til at skabe god stemning og store oplevelser for vores gæster. Alle vores ansatte har rødder i efter- og højskoleverdenen og finder det naturligt, at fællesskab og stemning er vigtigt. Vilgurd holder ikke åbent hver dag hele året rundt, så når du møder os, er vi top-klar. Vi glæder os til at give alle en god oplevelse – i godt selskab.

Vilgurd er et familieprojekt – en måde at invitere alle ind i vores forestilling om, hvordan man kan opleve noget, holde fri og endda holde ferie uden, at man er nødt til at gå på kompromis med alle de bæredygtige valg, man tager i hverdagen. Vilgurd er en knopskydning af Køkkenkultur. Et konsulentfirma der arbejder med at implementere mere bæredygtighed i alle de store køkkener i Danmark.

Manden bag Køkkenkultur og far Vilgurd er Uffe Kjeldgaard Truelsen – en kok med ca. 25 års erfaring med at lave mad og skabe gode oplevelser på alt fra gourmetrestauranter til efterskoler. Til dagligt arbejder Uffe med køkkenudvikling, foredrag, undervisningsforløb, workshops, teambuilding, podcast + det løse. Han arbejder gennem et godt humør, en bred faglighed og en pragmatisk tilgang til måltidet, på at formidle alle de aspekter der skal til for at servere et måltid, der er godt for mennesker, og som samtidigt kan bidrage positivt til den bæredygtige omstilling.

Vi glæder os til at skabe liv og glade dage med Vilgurd Familiecamp 2024 – men der er plads til mange andre spændende oplevelser – så hvis du også har lyst til at skabe flere bæredygtige oplevelser sammen med Vilgurd, kender et sted vi kan skabe liv eller bare har en skæv ide, så skal vi måske lege sammen?

Indkøbskurv Have a coupon ?

Vilgurdværelser udsolgte!

Alle Vilgurdværelser er nu udsolgt, men frygt ej - der er endnu ledige Vesterhavsværelser i alle uger

vilgurd trold

Giv en julegave til de udsatte

Booker du plads på Vilgurd Familiecamp 2024 i december, donerer vi 100 kr. pr. person til Café Parasollen i Aalborg og deres arbejde med hjemløse og udsatte